Vil du være tjeknisk?

Udfordringen

Det er hot at være håndværker, det holder max at arbejde med medieproduktion – og det er totalt tjekket at få job som teater- og eventtekniker. Gennem en levende kampagne ville Københavns Tekniske Skole personalisere de forskellige retninger og markere sig som en cool uddannelsesinstitution fuld af muligheder. Et tunet sprog skulle fange de unge og skabe drømme om en fed fremtid.

 

Løsningen

Tænder du på godt byggeri? Er hænderne skruet rigtigt på? Har du teknisk flair og kreativt blod i årerne? En række spørgsmål fungerer som identificerende øjenåbnere og giver de unge fornemmelsen af allerede at være godt på vej.

Kampagnesitet kommer rundt i alle hjørner og beskriver såvel uddannelsesforløb, jobmulig-heder, forudsætninger og økonomi. Den gennemgående tone er energisk, positiv – og overhovedet ikke skolelærermesteragtig. I samarbejde med Designit.