Ingen chokolade til kaffen

Udfordringen

Det lyder måske lidt sort, men sandheden er, at Merrild maler hele bønner for kun at presse dem til bønner igen. Så når de siger CaféCru, mener de faktisk formalet Café Noir. Og dog er der en forskel. For de kæmpe aromabønner er ikke kun nemmere at dosere og lettere at opbevare, de kræser også lidt ekstra for smagsnuancerne.

Men hvad med fru Danmark ude i supermarkedet? Den elegante, cylinderformerede emballage får jo hende til at tro, at bønnerne er alt fra chokolade til espresso. Det var nødvendigt at indrykke en annonce i hendes ugeavis.

 

Løsningen

Annoncen tager fru Danmark i hånden og forklarer hende først og fremmest, at én aromabønne svarer til én skefuld kaffe. Hun skal altså dosere nøjagtigt, som hun plejer. Derudover får hun også svar på finurlighederne.

Det er nemlig ikke for syns skyld, at Merrild presser den formalede kaffe til aromabønner. Processen indkapsler den fulde aroma, fjerner bitterstofferne og sikrer fru Danmark en kraftig, men blød og harmonisk smag – endnu bedre, end hun allerede kender den fra Café Noir.