Dybest set handler det jo om den røde djævel. Enhvers drengedrøm, kun de færreste forundt. Men der er håb forude. Siden 1972 har Porsche Design udviklet og produceret accessories til den stilsikre mand, og gang på gang er der sat nye standarder for ure, skriveredskaber, solbriller, manchetknapper, piber, lædervarer og computer hardware. Betingelsesløst og fejlfrit, selvfølgelig: Klart og funktionelt designsprog, omhyggeligt udvalgte materialer og håndværk i topklasse.
En tekst om kuglepenne skulle få danske mænd til at glæde sig til jul.
Det kan godt være, at du ikke har råd til en Porsche, men du kan stadigvæk tage del i det daglige eventyr. Oplev suset og grib fat om slidstærke materialer fra det genkendelige bilunivers.
Tag fx TecFlex P' 3110 – kuglepennen baseret på en hightech vævning af rustfrit stål. Sæt i gear og mærk, hvordan det elastiske materiale ændrer en anelse form og tilpasser sig håndens bevægelser. Det er dig, der styrer din kuglepen, ikke omvendt. TecFlex er konstrueret af højkvalitets aluminium og bliver bl.a. anvendt ved Le Mans for at beskytte bilernes elektriske kredsløb mod varme og slitage. Med P' 3110 er det lidt som at være der selv. Produkt: artikel til magasinet Ønsketid. I samarbejde med Henning Staehr A/S og Spicas Kommunikation.