En brandbook eller designmanual er mere end en rettesnor for din virksomheds grafiske udtryk. Den er også et nyttigt værktøj til at sikre en rød tråd i hele din kommunikation. Er det virkelig nødvendigt? Ja, og det gælder uanset din virksomheds størrelse!
Ofte vil din grafiske designer selv beskrive retningslinjerne for logo, typografi, farver, visitkort, brevpapir, biler, billeder, uniformer, annoncekoncepter, hjemmesidedesign osv. Men du skal have en tekstforfatter til at hjælpe dig med alt det værdimæssige. Altså den brandingplatform, der styrer din grafiske identitet.
For hvordan er det lige, at du skal skrive dine breve, annoncer, pressemeddelelse og jobannoncer? Hvad er den gennemgående stil og tone? Og hvorfor? Hvordan afspejler kommunikationen dine værdier? Hvem er dine målgrupper – og er der forskel på, hvordan du kommunikerer til dem? Hvordan med cases – hvad kendetegner deres form og vinkel?
En nøje beskrevet kommunikationsstrategi besvarer sådanne spørgsmål i et snuptag, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det skaber sikkerhed, selvtillid og sammenhæng.